Stenslag - Hvad kan repareres?
I langt de fleste tilfælde kan stenslag repareres, og ofte så det næsten ikke kan ses. Der er dog flere ting, som kan gøre, at stenslag ikke kan repareres. Hvornår skal ruden skiftes?
Hos Carglass® går vi meget op i at reparere forruden i stedet for at udskifte, når det er muligt. Det er billigere for dig og bedre for miljøet.
Stenslag kan repareres, hvis:
der er 7 eller færre stenslag
størrelsen på stenslaget ikke er større end en 2-krone
stenslaget sidder mere end 5 cm fra rudens kant
Herunder finder du en uddybning af disse punkter.
Antallet af stenslag er max 6
Hvis du har været så uheldig at have fået mange stenslag, kan ruden ikke repareres, og hele ruden skal skiftes. Man må altså ikke have flere end 6 stenslag.
Ved så mange stenslag er forruden ikke længere sikker nok, da den har mistet sin styrke, og det handler altså om din egen sikkerhed. Ofte nedsætter så mange stenslag også sigtbarheden.
Ingen stenslag i synsfelt
En anden ting, som ændrer en reparation til et rudeskift, er stenslag i førersiden, hvor det sidder lige i synsfeltet og generer sigtbarheden. Har din bil stenslag på over 3 mm i diameter i synsfeltet, går den ikke gennem bilsyn.
Så selvom det kun er ét enkelt stenslag, skal forruden udskiftes, når det er i førerens synsfelt.
Størrelsen på stenslag må max være en 2-krone
Her er der både en god og dårlig nyhed - meget små stenslag behøver ikke at blive repareret, men man kan godt. Derimod kan for store stenslag ikke repareres.
Hvor små stenslag kan repareres?
Har du fået et lille stenslag, er det ikke sikkert, at det skal repareres, og du kan sikkert køre videre. Det er tilfældet, når det kun er forrudens yderste lag, der er brudt. Er du i tvivl, kan du altid kontakte os.
Hvor store stenslag kan repareres?
I de fleste tilfælde kan stenslag repareres, men er de for store, er det ikke muligt at få repareret dem forsvarligt og sikkert. Men hvornår er stenslag så for store?
Heldigvis er der en god tommelfingerregel - Er stenslaget større end en 2-krone, er det for stort, og forruden skal skiftes.
Stenslag må ikke være i kanten
Der er desværre et tilfælde mere, hvor forruden også skal skiftes. Når stenslaget sidder mindre end 5 cm fra kanten af ruden, kan vores værktøj ikke påsættes, og samtidig er der større sandsynlighed for, at forruden revner.
Er du i tvivl, om det er en reparation eller en udskiftning, kan du altid komme forbi ét af vores værksteder, og så kigger vi på det sammen med dig.