Synsregler

Har du fået en skade på din forrude, er det relevant at kende synsreglerne, så du ved, om din bil er lovlig eller ej.

Regler for bilsyn

Har du fået en skade på din forrude er det relevant at vide, hvad synsreglerne siger, så du ved, om din bil er lovlig eller ej. Her på siden kan du læse alt, du har brug for at vide om reglerne for bilsyn, så du altid er sikker på, at din bil lever op til den gældende lovgivning på området.

Læs videre, og få svar på, hvor ofte din bil skal synes, og hvad der bliver kigget efter til et bilsyn. Du kan også læse vores anbefalinger, der gør det nemmere for dig at overholde reglerne om bilsyn.

Optimér dit udsyn med nye vinduesviskere

Kører du rundt med en glasskade? Ofte bliver viskerbladene skadet som følge af stenslag. Carglass® tilbyder kvalitetsviskerblade fra Bosch. Du kan tilkøbe dem når du booker din tid hos os. Vi monterer dem for dig!

Hvor ofte skal min bil synes?

For at det er lovligt at køre i din bil, skal du sikre dig, at den gennemgår de syn, den skal. Ifølge reglerne for bilsyn skal en almindelig personbil synes første gang, når den er fire år gammel. Herefter skal den synes hver andet år.

Når det er tid til, at din bil skal synes, vil du få en indkaldelse i din e-Boks. Du får indkaldelsen otte uger inden bilen skal være synet og godkendt. Du kan som udgangspunkt ikke få udsat dit bilsyn, og hvis ikke du får synet din bil rettidigt vil du modtage en bøde.

Book tid nu

Du kan hurtig og nemt booke en tid online her!

BOOK HER

Skader på forruden

Når vi snakker bilsyn inddeles din forrude i to felter - indenfor og udenfor viskerfeltet. Skader i viskerfeltet kræver både udbedring og omsyn, mens skader udenfor viskerfeltet kræver udbedring, men ikke omsyn.

Revner i forrude, misfarvninger, stenslag med videre anses som fejl, hvis de hæmmer udsynet. Dette gælder uanset hvor på ruden skaden er. Det betyder i praksis, at det er op til op til den enkelte synsmand at vurdere, om en skade hæmmer udsynet.

Lovgivning om bilsyn

Den 20. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU om periodisk syn i kraft i Danmark. Den tidligere vejledning om bilsyn er dermed blevet erstattet. I praksis betyder det, at reglerne for bilsyn er blevet strammere, og biler, der bestod et syn tidligere, består det derfor muligvis ikke i dag.

Vores anbefalinger

Carglass® anbefaler, at stenslag altid udbedres hurtigst muligt – både af hensyn til bilsyn og for at minimere risikoen for, at ruden revner. Er der tale om en revne i ruden, anbefaler vi altid et rudeskift.

Hvis du gerne vil have en idé om, hvorvidt din bil går gennem et bilsyn uden anmærkninger er der nogle ting, du kan kigge efter. Hvis du finder fejl, er det en god idé at tage et smut forbi et værksted, inden din bil skal synes – en bil med få fejl skal nemlig ikke lige så tit omsynes.

Ud over de ting, vi allerede har været inde på omkring bilens forrude, kan du med fordel tjekke om alle bilens lygter virker, som de skal, tjekke om dækkenes mønsterdybde er minimum 1,6mm, lytte efter, om bilen lyder, som den skal, når du kører i den samt tjekke, om din bil drypper med olie.

Garanti hos Carglass

Da godkendelse af et repareret stenslag beror på en subjektiv vurdering, har du følgende garanti hos os:

”Hvis et af Carglass® repareret stenslag afvises til syn, krediteres prisen på reparationen, såfremt kunden får ruden skiftet af Carglass®”